FRI FRAGT fra 499,- Leveringstid 1-3 dage 30 dages fuld returret Fragt fra 39 kr Hundetegn GRATIS Levering
0,00 DKK
00,00 DKK

Hundelegetøj

Hundelegetøj

På denne side finder du et udvalg af hundelegetøj. Hos SmileyDog finder du kun hundelegetøj uden giftstoffer, altsammen i god kvalitet og til hunde i alle aldre og størrelser. Vi har også et stort udvalg udstyr til hundetræningen
Forside » Hundelegetøj



Giftfrit hundelegetøj.

Hos SmileyDog finder du altid et stort udvalg af legetøj til din hund. Vi sælger kun hundelegetøj, hvor producenten kan garantere at hundelegetøjet er fri for stoffer som BPA og phthalater mv., da disse er sundhedskadelige og under kraftig mistanke for at være kraftfremkaldende. Af samme grund er disse stoffer forbudt i legetøj til børn, da stofferne optages gennem huden og munden, når barnet leger med legetøjet. Det samme vil ske hvis hunden bider i legetøjet og når vi som ejere rører ved det, når vi leger med hunden.
Miljøstyrelsen opfordrer hundeejere til ikke at lade hunden lege med hundelegetøj med giftstoffer i pga. sundhedsrisikoen. Og især drægtige tæver skal holdes fra at lege med giftigt hundelegetøj, da det menes at fostrene kan tage skade. Du kan læse mere på miljøstyrelsens hjemmeside.
Derfor har vi taget et valg og fører kun hundelegetøj uden giftstoffer.
Valg af hundelegetøj
Når du skal vælge legetøj til din hund, kan det være svært at beslutte sig for, hvilken slags hundelegetøj du skal vælge. Og der findes ikke en facitliste for hvilke legetøj der er bedst til bestemte racer. Alle hunde er forskellige i deres personlighed og derfor også forskellige i hvilket legetøj de ynder at lege med.
Nogle hunde elsker bolde. De elsker at deres ejer kaster bold, så de kan løbe efter den og komme tilbage med den. Andre hunde elsker bløde plysbamser med piv lyd, som kan ruskes i eller puttes med i kurven. Nogle hunde elsker at lege trækkelege, og bruge en masse kræfter på at trække i tov. Du ved måske allerede hvad din hund er mest til at lege med og hvad den bestemt ikke gider, hvis ikke, så læg mærke til din hunds adfærd, når i leger. Du vil hurtigt se, hvad der tænder den og hvad den syntes at være ligeglad med.
Det sikre valg
Langt de fleste hunde elsker at lege med aktivitetslegeøj, da de her bliver udfordret og belønnet på en gang. Det meste aktivitetslegetøj der findes på markedet er beregnet til at der kommes godbidder i, som hunden skal prøve at få ud. Og langt de fleste hunde elsker denne form for leg, som belønnes med lækre godbidder. Samtidig stimuleres de mentalt, hvilket er stress-reducerende og med til at modvirke og forebygge adfærdsproblemer. Så med aktivitetslegetøj går du sjældent helt galt med dit valg. Skulle din hund være en af de få hunde som ikke gider at arbejde for godbidder, har vi også aktivitetslegetøj som belønner hunden med pive-dyr.
Gode råde om hundelegetøj:
Vælg altid hundelegetøj i god og giftfri kvalitet. Så holder legetøjet længere og både du og din hund får mere glæde af det.
Hold hunden under opsyn, når den leger med legetøjet.  Alle hunde kan, hvis de virkelig vil, ødelægge ting. Det gælder også hundelegetøj. Derfor skal hunde altid være under opsyn, så du kan fjerne legetøjet fra hunden, hvis den bliver for voldsom eller destruktiv. Dette er en del af det, at lærer hunden at lege med legetøjet, som du kan gøre ved at give den en pause. Samtidig sikre du dig at hunden ikke kommer til skade. Lad aldrig hunden lege med ødelagt hundelegetøj.